Ny anholdelse i drabssag fra Viby J - 25-årig kræves fængslet
Tre mænd er anholdt. En af dem stilles for en dommer torsdag, mens de to andres skæbne endnu ikke er afgjort.
Østjyllands Politi har natten til torsdag anholdt en 25-årig mand, som sigtes for et drab begået onsdag i Viby J. Anklagemyndigheden har besluttet, at man vil gå efter at få manden varetægtsfængslet.
Den 25-årige fremstilles derfor torsdag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X.
Med nattens anholdelse er tre mænd nu anholdt i sagen. Allerede onsdag aften oplyste politiet, at to mænd, som befandt sig nær gerningsstedet, var blevet anholdt.
Torsdag formiddag oplyser Østjyllands Politi, at anklagemyndigheden endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de to skal fremstilles i grundlovsforhør. Politiets efterforskere arbejder fortsat på at afklare deres rolle.
Drabet blev begået på en parkeringsplads ved Grøfthøjparken i Aarhus-bydelen Viby. Her blev sagens 25-årige offer stukket med kniv.
Politiet modtog anmeldelsen kort før klokken 19 onsdag, og da patruljerne ankom, fandt man en hårdt såret mand på stedet.
Politiet oplyste onsdag i en pressemeddelelse, at manden afgik ved døden på stedet, kort efter at politiet var ankommet.
Allerede onsdag aften oplyste politiet, at man ledte efter en tredje mand i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker