NY ANHOLDELSE I SAG OM HJEMMERØVERI
Endnu en mand er blevet anholdt og sigtet for medvirken til et hjemmerøveri i Maribo kort før nytår. Han fremstilles i grundlovsforhør mandag.
En 35-årig mand fra Rødby blev søndag kort før klokken 13 anholdt og sigtet for at have medvirket i et hjemmerøveri på en adresse på Nørrebrogade i Maribo kort før nytår.
Her blev en 29-årig mand en tidlig morgen opsøgt i sit hjem af fire personer. Offeret blev slået og fik holdt en kniv mod halsen, og gerningsmændene stjal en iPhone, ur og smykker fra den 29-årige, har Folketidende tidligere fortalt.
Afdelingen for lokal efterforskning hos politiet i Nakskov oplyser, at den 35-årige er sigtet for røveri og grov vold.
En 44-årig mand er tidligere blevet varetægtsfængslet i samme sag, og den 35-årige skal også fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing ved middagstid mandag med begæring om varetægtsfængsling.
Politiet oplyser, at den 35-årige er kendt af politiet i forvejen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde