Ny anholdelse i sag om knivdrab fra Frederikshavn
En eftersøgt mand på 40 år er som den tredje blevet anholdt i drabssag. En 57-årig er fængslet i sagen.
Nordjyllands Politi har anholdt endnu en person i forbindelse med et knivdrab på en 49-årig mand på Lindegårdsvej i Frederikshavn. Det er den tredje anholdelse i sagen.
En politipatrulje i Frederikshavn fik mandag øje på manden, der var eftersøgt i sagen, og så blev han anholdt.
Søndag aften klokken 21.21 modtog politiet en anmeldelse via alarmcentralen. En 49-årig mand lå død i en kælderskakt.
Politiet mener, at der forinden havde været noget tumult i en lejlighed på Lindegårdsvej. Og i den forbindelse skulle den 49-årige være blevet stukket med en kniv.
Politiet anholdt en 57-årig mand og en 38-årig kvinde, som blev sigtet for drabet. De blev mandag fremstillet i grundlovsforhør.
Her valgte en dommer at varetægtsfængsle den 57-årige, mens den 38-årige kvinde blev løsladt. Sigtelsen mod hende står dog stadig ved magt.
Ifølge mediet nordjyske.dk nægter de sig begge skyldige.
Den 40-årige, som blev anholdt tidligere mandag, er ifølge efterforskningsleder Frank Olsen endnu ikke blevet afhørt. Efterforskningslederen kan sidst på eftermiddagen derfor ikke oplyse, hvorledes den 40-årige stiller sig til sigtelsen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker