Ny brand ved Nykøbing-hallen: Brandskadede genstande brændte igen
Det var disse genstande, der blev båret ud fra det røgfyldte depotrum tirsdag eftermiddag. Sent tirsdag aften brændte de igen. Foto: Anders Brønholt
.
Det materiale, som blev brand- eller røgskadet i et depotrum tirsdag eftermiddag og efterfølgende blev båret udenfor, brændte igen tirsdag aften.
Video fra tirsdag eftermiddag: Anders Brønholt
Tirsdagens brand i et depotrum i Nykøbing F. Hallerne fik tirsdag aften et mystisk og potentielt farligt efterspil.
Ved 23.25-tiden blev brandvæsnet nemlig kaldt ud igen til en melding, der i første omgang gik på at være en mindre naturbrand.
Det viste sig dog, at der ikke var tale om en naturbrand, men endnu en alarm fra Nykøbing F. Hallerne. Indsatsleder Bo Løfstedt Andersen fra Lolland-Falster Brandvæsen oplyser, at det var det materiale (blandt andet toiletruller og køkkenruller, red.), som brandfolkene havde båret ud fra depotrummet under eftermiddagens brand og sat udenfor døren, der var gået ild i.
Hvordan aftenens brand er opstået, vides endnu ikke, men udover at beskadige de ting, der altså blev båret ud, skete der også en smule skade på facaden ved depotrummet. Brandvæsnet var på stedet i en times tid.
Politiets vagtchef sagde allerede tidligt tirsdag aften, at man havde en mistanke om, at branden i depotrummet var påsat.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra politiets vagtchef onsdag.
Læs også: Hal-leder om skader efter brand: Så slemt er det
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde