Københavns Byret straffede tirsdag annoncesvindleren Lasse Schou med et års fængsel.
Han var tiltalt for medvirken til groft bedrageri for knap 1,2 millioner kroner. Penge, som han havde fået udbetalt som konsulentvederlag fra en en gruppe personer, som han tidligere har arbejdet sammen med.
Det har været anklagemyndighedens opfattelse, at de andre fire personer har svindlet sig til pengene ved at sælge værdiløse annoncer, og at Lasse Schou har medvirket til svindlen.
Lasse Schou blev i 2008 idømt fængsel i to år og seks måneder i Østre Landsret i en sag, der også drejede sig om annoncesvindel for 7 millioner kroner, hvis man også tæller forsøgene på bedrageri med.
Dommen var ifølge anklagemyndigheden ikke nok til at få Lasse Schou til at følge dydens smalle sti. Svindlen fortsatte i en lignende form i selskabet Telefonbøgerne, der senere ændrede navn til Copenhagen Business Administration.
Firmaet bestod af tidligere ansatte hos Lasse Schou. Ansatte, som den svindeldømte annoncehaj angiveligt har oplært udi bedrageriets kunst.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde