En 34-årig mand er blevet varetægtsfængslet for fire uger ved et lukket grundlovsforhør ved retten i Aalborg.
Han er den fjerde mand, som Nordjyllands Politi har fået fængslet efter skuddramaet lørdag aften i Aalborgs midtby.
Manden er ifølge politiinspektør Verner Holm sigtet for at fjerne en pistol fra skyderiet, idet han samlede den op fra gaden.
En femte mand er efterlyst, og politiet overvejer at offentliggøre identiteten på denne mand, som er tidligere medlem af rockergruppen Bandidos. Han sigtes for at have skudt på en 20-årig mand, som befandt sig i en bil i Reberbansgade i Aalborgs centrum.
I forvejen sidder to tidligere medlemmer af Bandidos fængslet i sagen, mens to unge brødre med indvandrerbaggrund nu også er fængslet.
Under episoden blev der affyret en række skud mod en 20-årige mand med indvandrerbaggrund. Han blev ramt i arm, ben og bryst, men da han var iført skudsikker vest, overlevede han.
- Det handler formentlig om narkomarkedet. Hvem skal have rettighederne, og hvor stort skal det være, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen, Nordjyllands Politi, til nordjyske.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker