Ny højresvingsulykke i Nykøbing

Blot få dage efter den tragiske ulykke i Banegårdskrydset, hvor en kvindelig cyklist blev påkørt og dræbt af en højresvingende lastbil, skete en lignende ulykke et andet sted i Nykøbing.

Heldigvis gik det ikke helt så galt denne gang. Ulykken skete klokken 08.30 fredag morgen i krydset Brovejen/Markedsgade, da en lastbil skulle svinge til højre ad Markedsgade og tilsyneladende overså en cyklist.

Politiets vagtchef havde fredag formiddag endnu kun meget sparsomme oplysninger om ulykken. Han fortæller, at lastbilen strejfede cyklisten, så denne mistede balancen og væltede. Vedkommende blev kørt på skadestuen til tjek.

Ifølge Folketidedes mand på stedet er der tale om en 60-årig kvinde, som tilsyneladende fik slået en bule i baghovedet.

Fredag morgen blev en cyklist atter ramt af en højresvingende lastbil.

Offentliggjort Sidst opdateret