Politiet er fortsat på bar bund i jagten på den formodede pyroman, der de seneste dage har stukket ild på flere kolonihavehuse i Aabenraa.
- Vi har ingen vidneudsagn og i det hele taget har vi ikke meget at gå efter. Heller ikke brandårsagerne kender vi, men da der ikke er indlagt strøm i kolonihaverne, så kan kortslutninger da udelukkes, siger politikommissær hos politiet i Aabenraa, Knud Reinholdt.
Torsdag aften blev der sat ild til det fjerde hus på tre døgn, da et skur i en kolonihave på Bøndervej i Aabenraa brændte ned. Dermed er fem huse de seneste otte dage brændt ned i området.
Træhuset lå et par hundrede meter fra den haveforening på Hjelm Allé, hvor de øvrige brande har fundet sted.
Både formanden og næstformanden for haveforeningen på Hjelm Allé er blevet brændt af, men politiet vil endnu ikke gætte på, om gerningsmanden har gået målrettet efter dem.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker