Ny kriminel lavalder rammer ADHD-børn

Da regeringen og DF for et år siden sænkede den kriminelle lavalder til 14 år, blev ADHD ikke nævnt med et ord.

Det til trods for at ADHD-børn er stærkt overrepræsenteret i statistikkerne - op mod hver andet barn med diagnosen ender i kriminalitet. Det skriver Information.

I praksis er der ingen systematiseret støtte i retssystemet til de unge ADHD-ramte, og dermed står de dårligere i retssager end deres jævnaldrende.

Det skyldes, at ADHD-børnene ofte har langt sværere ved at koncentrere sig, de bliver hurtigt irritable og aggressive, og det kan have betydning for dommen, forklarer Søren Dalsgaard, der i 2002 skrev ph.d. ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov.

- Hvis man har ADHD og ikke får ekstra hjælp til at komme gennem en retssag, vil man givet klare sig dårligere, siger han og efterlyser, at man klæder de forskellige instanser bedre på til at hjælpe de helt unge ADHD-børn.

Når de ikke får særlig hjælp, betyder det, at de kan have meget svært ved at forstå, hvad der foregår, og svært ved at lære af processen.

Det siger hjerneskadekoordinator i Egedal Kommune Dion Mattesen, som i mange år har arbejdet med ADHD-børn. Han forklarer, at ADHD-børn ofte har en grad af modenhed svarende til børn, der er flere år yngre end dem selv.

Retsordfører for Konservative Tom Behnke mener, systemet fungerer fint i dag.

- Problematikken med ADHD gælder jo ikke kun for de helt unge. Og domstolene er vant til at medregne alle mulige psykiske lidelser.

- Men det er klart, at de skal være opmærksomme på ADHD, siger han og henviser til, at regeringen i loven slog fast, at der skulle være særlige dommere, der tog sig af de unge.

Et år efter ændringen, er det endnu ikke trådt i kraft.

/ritzau/