Ny misbrugssag rammer Brønderslev

Hos Nordjyllands Politi bekræfter politiinspektør Verner Holm overfor Ritzau, at man har modtaget en anmeldelse fra Brønderslev Kommune.

- Men hvad den går ud på, kan jeg ikke kommentere, siger politiinspektøren.

Ifølge TV2 Nords oplysninger er der tale om en familie fra landsbyen Manna mellem Brønderslev og Saltum.

I sidste uge blev seks børn ifølge TV2 Nord angiveligt tvangsfjernet fra familien på grund af mistanke om seksuelle overgreb. Det er dog ikke sikkert, at det er forældrene, der er under mistanke for overgrebene.

Indtil videre er ingen personer begæret fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, oplyser Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

/ritzau/

En ny sag om misbrug af børn er dukket op i Brønderslev Kommune. Kommunen bekræfter at have meldt en sag til politiet, men vil ikke komme nærmere ind på sagens detaljer, oplyser TV2 Nord.

Offentliggjort Sidst opdateret