Ny sigtelse i sygeplejerskesag
En mellemleder er i al ubemærkethed sigtet for at forholde sig passivt til mistanke fra kolleger til den dømte sygeplejerske Christina Aistrup Hansen.
I flere år havde kolleger til Christian Aistrup Hansen en mistanke til hende i forbindelse med, at der var påfaldende mange dødsfald blandt patienterne på den afdeling på Nykøbing F. Sygehus, hvor Christina Aistrup Hansen arbejdede.
En mistanke, som flere både sygeplejersker, en sosu-assistent og en lægesekretær gik til den ledende afdelingssygeplejerske med. Men afdelingssygeplejersken afviste tilsyneladende kollegernes bekymring.
Afvisningerne har nu ført til, at den ledende afdelingssygeplejerske er blevet sigtet, skriver BT.
Selve sigtelsen er ikke afsløret, men BT kan via en aktindsigt afsløre, at sigtelsen handler om en form for passivitet i forbindelse med, at kollegerne gentagne gange udtrykte deres bekymring overfor den ledende afdelingssygeplejerske.
Den sigtede ledende afdelingssygeplejerske var oprindeligt en af en lang række personer fra sygehuset, som skulle vidne i byretten i foråret 2016 i forbindelse med sagen mod Christina Aistrup Hansen. Men den ledende afdelingssygeplejerske blev af grunde, som ikke blev givet til offentligheden, taget af vidnelisten.
Heller ikke ved ankesagen i landsretten i år kom hun til at vidne, selvom den drabstiltalte sygeplejerskes nye forsvarer - Michael Juul Eriksen - i flere delvist hemmeligholdte retsmøder forsøgte at få hende i vidneskranken, fortæller BT.
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker advokaturchef Michael Boolsen ikke at løfte sløret for, hvorfor afdelingssygeplejersken er blevet sigtet.
- Det har jeg ingen kommentarer til på nuværende tidspunkt. Heller ikke til hvornår sigtelsen er blevet rejst, siger Michael Boolsen til BT og tilføjer, at han forventer, at sagen er færdigbehandlet i løbet af sommeren, og der derefter bliver taget stilling til tiltalespørgsmålet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned