Ny stor tiltale for hvidvask af 326 millioner
Bagmandspolitiet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, rejser endnu en sag om hvidvask af store millionbeløb. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tre københavnske mænd anklages for at have været stråmænd, da sorte millioner blev vasket hvide.
I en sag om betjening af moms- og skattesvindlere har Bagmandspolitiet besluttet at rejse tiltale mod tre mænd for hvidvask af i alt 326 millioner kroner.
De tre er tiltalt for at haft rollen som stråmænd i et større netværk. De hævdes at have hvidvasket henholdsvis 127, 104 og 95 millioner kroner.
Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, i daglig tale Bagmandspolitiet.
Sagen kaldes "Operation Outpay", og et par af bagmændene i sagen blev anholdt sidste sommer. De valgte at tilstå hvidvask, og derfor kunne retten straks afsige dom om 353 millioner kroner.
Hurtige afgørelser er usædvanligt i sager om grov økonomisk kriminalitet, der ofte behandles under langvarige og krævende processer i retssystemet.
De nye tiltaler er næste skridt i sagen og er rettet mod tre mænd fra Storkøbenhavn, oplyser Bagmandspolitiet.
Netværket fungerede som en slags servicevirksomhed. Der blev leveret falske fakturaer til erhvervsdrivende i forbindelse med moms- og skattesvindel.
De sorte penge blev vekslet til euro og sendt gennem en vaskemaskine ved transaktioner gennem flere udenlandske selskaber.
I opklaringsarbejdet har også Nordsjællands Politi og specialgruppen Særlig Efterforskning Øst deltaget, oplyser Bagmandspolitiet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker