Ny uro og flaskekast mod politiet i Fælledparken
Onsdag aften bliver der kastet flasker mod politiet i Fælledparken. Flere er anholdt. Tidligere på dagen trak politiet stavene, da der opstod uro på Israels Plads (billedet). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Københavns Politi har onsdag anholdt i alt 22 personer i forbindelse med uro ved demonstrationer 1. maj.
I alt 22 personer er onsdag blevet anholdt efter konfrontationer med politiet i forbindelse med 1. maj.
Onsdag aften opstod den seneste konfrontation i Fælledparken. Her har politiet anholdt 12 personer, oplyser politikommissær Lars Krabbe kort efter klokken 23.
- Det er nogle unge, berusede personer, der har kastet flasker efter os, så vi er i gang med at foretage anholdelser, siger politikommissær Lars Krabbe.
Syv af dem er anholdt for vold mod politiet, to for fornærmelig tiltale mod politiet, en for maskering, en for overtrædelse af ordensbekendtgørelse og 1 for overtrædelse af politiloven.
Tidligere på dagen opstod der uro i forbindelse med en demonstration på Israels Plads ved Nørreport Station.
Her demonstrerede Antifascistisk Aktion, mens Liberal Alliances Ungdom og Venstres Ungdom havde arrangeret en moddemonstration.
På et tidspunkt udviklede det sig til uroligheder. Det var tilsyneladende ikke mellem demonstranterne, men ifølge Ekstra Bladet fordi der i megafon blev talt om civilklædte betjente blandt de antifascistiske demonstranter.
Gemytterne kom så meget i kog, at betjente så sig nødsaget til at trække stavene.
Politiet spærrede for trafik på såvel Dronning Louises Bro som Søtorvet. På Twitter lød meldingen fra Københavns Politi, at "Politiet er massivt til stede".
I alt har politiet før aftenens uroligheder i Fælledparken anholdt ti personer forskellige steder i København.
Fem er anholdt for vold mod politiet, en for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, en for fornærmelig tiltale mod politiet, en for at overtræde maskeringsforbuddet, en for fyrværkeri og en for overtrædelse af politiloven.
I resten af landet melder politiet om en rolig 1. maj uden problemer.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker