Nybagt far død efter bar-vold i Thailand

En dansk mand er død i Thailand efter et groft overfald på en bar.

Manden blev overfaldet på en bar i feriebyen Pattaya af to englændere i søndags, skriver ekstrabladet.dk.

Skaderne var så voldsomme, at han nu er afgået ved døden efter at have ligget i respirator med kraniebrud, skriver netavisen.

Manden er fra Nordsjælland. Han var på ferie med sin thailandske kone og parrets blot tre uger gamle barn.

/ritzau/

Voldsomme kvæstelser efter overfald på bar i Pattaya i Thailand koster dansk mand livet.

Offentliggjort Sidst opdateret