Nye anholdelser i sag om 20 kg amfetamin
Arkivfoto Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
I politiets afdeling for organiseret kriminalitet har man i dag anholdt en 28-årig mand og en 28-årig kvinde, der er sigtet for handel med narkotika.
Sagen er en udløber af sagen fra weekenden, hvor to mænd blev anholdt i Nakskov med 20 kilo amfetamin. De blev søndag varetægtsfængslet i fire uger.
De to nye anholdte bliver i dag onsdag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden kræver dørlukning af hensyn til sagens opklaring.
Politikommissær Bent Ludvigsen vil alene oplyse, at sigtelsen går på handel med narkotika, men er yderst sparsom med oplysninger.
Han vil ikke oplyse, hvor de to kommer fra, og om de har forbindelse til rockergruppen Satudarah, som tilfældet var med de to mænd på 28 og 31 år, der blev anholdt i lørdags.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde