Efter dagens dom i Københavns Byret, hvor 250 klagere fik tilkendt erstatning for Københavns Politis ulovlige anholdelser under den store klimademonstration i december sidste år, bebuder advokat Knud Foldschack nye erstatningssager mod politiet. Det skriver politiken.dk.
- Der er flere, der har henvendt sig i løbet af dagen, og som vil anlægge en almindelig erstatningssag, siger Knud Foldschack til politiken.dk.
Københavns Byret har afgjort, at de 250 klagere skal have en erstatning på mellem 5.000 og 9.000 kroner.
De ulovligt frihedsberøvede deltagere i den store demonstration med 100.000 deltagere 12. december sidste år får således 9.000 kroner hver.
Advokat Knud Foldschack har fået rettens ord for, at behandlingen af de 950 frihedsberøvede på Amagerbrogade i København var nedværdigende og i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
De nye henvendelser er alle deltagere, som blev frihedsberøvet i den store demonstration på Amagerbrogade.
Ifølge advokaten vil der blive nedlagt påstand om en erstatning på 15.000 kroner pr. klager.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde