Tre østjyske mænd er torsdag varetægtsfængslet i en stor narkosag, der handler om salg af flere kilo amfetamin på Djursland og i Århus. Dermed er otte personer - deriblandt bagmanden - nu fængslet i sagen.
- Vi mangler stadig noget efterforskning, men vi er godt på vej til at få optrævlet sagen, siger vicepolitiinspektør Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi.
De fængslede er to mænd fra Århus og en fra Grenaa. De er ifølge politiet alle en del af bagmandens netværk.
De blev anholdt onsdag sammen med fire andre, der dog er løsladt igen efter endt afhøring.
Sigtelserne mod de tre mænd lyder på omfattende handel med amfetamin.
De tre er fængslet i hver 14 dage. Da udløber varetægtsfængslingerne af de andre fem medlemmer af narkoringen, der blev anholdt den 13. oktober, og politiet vil til den tid satse på at få fængslingen af alle otte forlænget.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker