Selvom det nu er flere dage siden, at Københavns Politi gik ud og bad offentligheden om hjælp i sagen om sexmorderen fra Amager, vælter det stadig ind med tips fra befolkningen.
Fredag eftermiddag var der kommet 571 henvendelser fra folk, der enten mener at vide noget, eller som vil fortælle om forbrydelser, der ikke før har været anmeldt.
I alt har 189 borgere ringet ind for at kaste mistanke på navngivne personer. Flere har peget på den samme person, oplyser politiet.
- Det er overraskende positivt, at befolkningen og pressen i den grad har støttet op om politiets arbejde. vi er i fuld gang med at undersøge de mange interessante tips i håbet om hurtigt at kunne identificere gerningsmanden, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen.
Politiet arbejder i øjeblikket på at tage dna-prøver fra en række af de mistænkte. Indtil nu har ingen nægtet at aflevere det mundskrab, der gør det muligt at matche vedkommendes dna med de prøver, som politiet har i de tre uopklarede sager.
Det er en drabssag fra Amager Fælled samt to grove voldtægter, som den samme gerningsmand står bag.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker