Mange maribonitter samledes fredag formiddag i Suhrsgade, hvor en af byens gamle, smukke villaer fra 1900 stod i flammer.
Den gamle, hvide lægevilla i Suhrsgade var under renovering. Førstesalen var netop færdiggjort, men nu kræver det en større omgang, hvis det flotte hus skal komme til sin ret igen.
Indsatleder Carsten Andersen kan fortælle, at trods 22 brandfolks indsat lykkedes det ikke at redde førstesalen på huset, som er yelt udbrændt. Resten af huset er voldsomt røg- og vandskadet.
En skorsten truer efter branden med at styrte sammen og skal straks rives ned.
Det var nabofirmaets ansatte, der opdagede røgen og ringede 1-1-2. Kort tid efter stod flammerne meterhøje op fra taget og røgen bredte sig i det meste af Maribo. Vinden bar indover gågaden og gav en fornemmelse af, at alle i området kom til at lugte af branden.
Skønt ildens rasen forsøgte naboerne at komme ind i på førstesalen, fordi de vidste, at der var to hunde alene hjemme. Men det lykkedes ikke at komme ind. Det viste sig heldigvis, at hundene var kommet ud i tide.
Skaderne på huset er omfattende. Branden er startet på husets førstesal ved loftet. Politiets teknikere vil på mandag forsøge at finde ud af, hvad der har startet branden
Se flere billeder fra branden her: Klik her
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie