Nyt havari på Femø-færge

Færgen Femøsund på ruten Femø-Kragenæs har haft nyt havari, denne gang på den ene skrue. For nylig blev færgen ramt af et elektrisk blackout.

Denne gang er skaden mere omfattende. Færgen gennemfører resten af dagens ture, dog aflyses afgangene fra Kragenæs 19.30 og 23.05 og fra Femø 18.30 og 22.10, men derefter skal færgen på værft.
Det betyder, at Fejø-færgen Christine fra torsdag skal betjene begge øer, og det vil ske efter den reducerede nødsejlplan, oplyser Lolland Kommunes færgefart.




Færgeruten Femø-Kragenæs er blevet ramt af nyt færgehavari, som fra i morgen også berører Fejø, idet der skal sejles efter nødplan

Offentliggjort Sidst opdateret