Omkring 40 postarbejdere måtte fredag aften omkring klokken 22 evakueres fra deres arbejdsplads i postterminalen i Københavns centrum, da et brev med hvidt pulver faldt ud af en postsæk.
Postterminalen i Bernstorffsgade blev straks lukket og bygningen afspærret ved Tivoli og Hovedbanegården.
Ifølge den centrale vagtleder hos Københavns Politi lugtede pulveret stærkt.
- Vi er ved at undersøge brevet nærmere. Vi ved endnu ikke, om det er farligt. Og vi ved heller ikke, om brevet har nogen sammenhæng med det pulverbrev, der blev sendt til Socialdemokraternes partikontor torsdag, siger den centrale vagtleder hos Københavns Politi.
Sent fredag aften var politiets specialister iført særlige beskyttelsesdragter på vej ind i bygningen.
Fredag eftermiddag konkluderede Statens Serum Institut, at indholdet i brevet til Socialdemokraterne var ufarligt, og derfor blev opspærringen af bygningen på Danasvej ophævet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker