En guldsmed er igen blevet udsat for et hurtigt og voldsomt røveri. Denne gang er det gået ud over en forretning på Lyngby Hovedgade i Lyngby.
Ligesom ved kuppet mod Ole Mathiesen på Strøget i København onsdag blev flere montrer smadret torsdag eftermiddag, oplyser lokalavisen.dk.
Mændene brugte en stjålen Toyota Carina til at komme væk, og den er kort efter blevet fundet på Kanalvej i Lyngby.
Politiets vagtchef siger til Ritzau, at formentlig fire personer deltog i røveriet.
Ved kuppet på Strøget onsdag slap mændene væk med værdier for cirka 10 millioner kroner.
Og Københavns Politi har netop luftet en teori om, at gruppen måske vil slå til igen.
Om spådommen nu er gået i opfyldelse med røveriet i Lyngby, er det endnu umuligt at sige.
Alarmen i Lyngby lød klokken 17.18.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker