Nyt uheld plager de togrejsende over Fyn
Togbusser har været i sving i weekenden i Storkøbenhavn og søndag på strækningen mellem Odense og Fredericia. Fotoet viser en indsat bus fra en tidligere lejlighed. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
For anden gang i løbet af godt to uger er en nedrevet køreledning på det vestlige Fyn årsag til forsinkelser.
Søndag må togpassagerer i regionaltog affinde sig med at køre i bus mellem Odense og Fredericia. Det oplyser DSB på Twitter sidst på formiddagen.
Årsagen er, at en køreledning er revet ned ved Middelfart.
Konsekvensen er, at regionaltog mellem Odense og Fredericia er blevet aflyst frem til klokken 16. Desuden kører intercity-tog og intercity-lyntog med forsinkelser på op til 60 minutter, fremgår det.
Så sent som 22. oktober var der et lignende problem med en nedrevet køreledning på det vestlige Fyn.
Også i København har DSB bestilt en del busser til at transportere kunder, der ellers skulle køre S-tog.
Her er problemet en køreledning, som blev revet ned lørdag først på dagen nær Svanemøllen Station.
Her er der indsat såkaldte togbusser på strækningerne mellem Østerport og Klampenborg og mellem Østerborg og Farum.
Det er Banedanmark, som reparerer de nedrevne køreledninger.
I Banedanmark siger pressevagten, at man søndag ikke kan udtale sig om årsagen til, at køreledninger tre gange inden for de seneste uger er revet ned.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned