Mange mennesker har fået en barsk start på 2011. Allerede klokken 01 passerede antallet af fyrværkeriskader det samlede antal skader fra forrige nytårsnat, oplyser Falck.
Godt en time inde i det nye år havde Falcks ambulancefolk rykket ud til 40 skader fra kanonslag og vildfarne raketter. Hele sidste nytårsnat bød på 36, fortæller komminukationsmedarbejder i Falck, Jeppe Ilkjær.
- Det tyder desværre på, at vi kommer til at ligge højt i år. Vi ved endnu ikke, hvor alvorlige skader der er tale om, fordi folk lige nu skal behandles, men alene bedømt ud fra antallet af udrykninger, så ser det ikke for godt ud, siger Jeppe Ilkjær.
I Region Hovedstaden, hvor Falck ikke kører ambulance, melder man om yderligere 22 fyrværkeriskader i løbet af den første halvdel af natten. Blandt skaderne er såvel øjen- son håndskader.
Derudover er to bragt til skadestuen efter at have fået istapper i hovedet. Ingen er i livsfare, oplyser Region Hovedstaden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker