Uden for rådhuset i Struer er flaget på halv stang. Indenfor er der chok og fortvivlelse.
Onsdag morgen lidt efter klokken 07.30 blev et af byrådsmedlemmerne i Struer Kommune, socialdemokraten Birthe Christiansen, stukket ned med adskillige knivstik på p-pladsen ved Brogården midt i Holstebro.
Hun døde senere onsdag formiddag af læsionerne.
Så sent som tirsdag aften sad den 56-årige sagsbehandler i byrådssalen i Struer og deltog i et af sine første byrådsmøder.
- Jeg er dybt rystet og chokeret over, at sådan noget kan ske, siger Struers borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) til Dagbladet Holstebro/Struer.
Birthe Christiansen var ansat som medarbejder i Holstebro Kommunes Jobcenter på Brogårdsvej, oplyser Holstebro Kommune, hvor drabet har chokeret medarbejderne.
- Vi er alle dybt rystede over den tragiske og helt meningsløse handling, der førte til Birthe Christiansens død. Derfor besluttede vi at lukke Holstebro Rådhus og alle rådhusets afdelinger for borgerbetjening resten af onsdagen, lyder det i en meddelelse fra borgmester H.C. Østerby (S), kommunaldirektør Lars Møller og direktør i Arbejdsmarked, Helle Bro.
Medarbejderne i kommunen har fået tilbud om krisehjælp.
Birthe Christiansen, der boede i Øster Hjerm, blev i november valgt ind i byrådet for Socialdemokraterne. Hun sad i teknik- og miljøudvalget, og på byrådsmødet tirsdag aften blev hun også valgt ind i kulturudvalget.
Birthe Christiansen havde ifølge borgmester Niels Viggo Lynghøj netop givet udtryk for, at hun glædede sig til at komme i gang med det politiske arbejde.
- Vi havde som hun selv store forventninger til hendes indsats i byrådet, siger Viggo Lynghøj. Han vil senere onsdag holde et møde med de øvrige politikere om det tragiske dødsfald.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned