Obduktion bekræfter: Kvinde blev dræbt
Politiet efterlyser den 63-årige Bent Ovesen fra Kolding, der mistænkes for at have dræbt sin hustru. Kvinden blev fundet dræbt i sit hjem lørdag i Kolding.
Foto: Free/Foto Udleveret Af Politiet
Free/Foto Udleveret Af Politiet
Politiet har stadig ikke fundet 63-årige Bent Ovesen, der er mistænkt for drabet på sin hustru i Kolding.
En obduktion bekræfter, at en 61-årig kvinde fra Kolding blev dræbt.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.
Kvindens mand, 63-årige Bent Ovesen, mistænkes, og han er efterlyst af politiet.
- Vi frygter, at han kan have gjort skade på sig selv, og også af den grund vil vi gerne i kontakt med ham hurtigst muligt.
- Derfor håber vi, at borgerne kan hjælpe os og vil kontakte os, hvis de har set ham eller den gråbrune Ford Mondeo, som han formentlig kører i, siger politiinspektør Carit Andersen i pressemeddelelsen.
Bilen er fra årgang 2016, og den har registreringsnummer AU 24836.
Liget blev fundet lørdag på parrets fælles bopæl på Christiansøvej i Kolding.
Politiet fortæller, at man siden da har ledt efter manden. Man har brugt både helikopter og hunde til at finde ham, men tirsdag formiddag har man endnu ikke haft heldet med sig.
Politiet ønsker ikke at komme nærmere ind på dødsårsagen.
Men man oplyser dog, at det tyder på, at drabet er begået natten mellem torsdag og fredag. Teorien er, at Bent Ovesen forlod hjemmet på Christiansøvej omkring klokken 05.30 fredag morgen.
Det var en datter til parret, der fandt liget.
Allerede mandag forklarede politiet, at man mistænkte, at kvinden blev dræbt. Men obduktionen skulle endeligt slå fast, om det var tilfældet.
Bent Ovesen er almindelig af bygning og 187 centimeter høj. Han er skaldet, og han bruger briller.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker