Københavns Politi har anholdt og sigtet den fjerde mand i sagen om et råt overfald i august i Vindinge ved Roskilde.
Offeret var indlagt på hospital i en periode, fordi han fik alvorlige kvæstelser i ansigtet, da han blev slået med et baseballbat og tildelt flere spark den 10. august.
Tre mænd fra rockermiljøet er i forvejen varetægtsfængslet, men den nye person i sagen er ikke banderelateret, siger vicepolitiinspektør Henrik Svindt.
- Han sigtes for medvirken, for vi mener, han har haft en rolle i det, men mere vil jeg ikke sige, lyder det fra Henrik Svindt.
Den 27-årige blev onsdag varetægtsfængslet i 19 dage ved et grundlovsforhør i København. Sigtelserne handler om vold af særlig farlig karakter og røveri.
De første anholdelser i sagen skete i forbindelse med den store politiaktion vendt mod rockermiljøet den 22. oktober.
Henrik Svindt vil ikke udtale sig om baggrunden for volden.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde