Offer for knivstikkeri på kræmmermarked er død
Manden, der blev stukket med en kniv ved Døllefjelde-Musse, er død efter at have været i kritisk tilstand.
Det 32-årige offer for knivstikkeriet, der foregik fredag aften på kræmmermarkedet i Døllefjelde-Musse, er afgået ved døden.
Tidligere lørdag forlød det, at han var i kritisk tilstand og var fløjet til Rigshospitalet for at blive behandlet.
Sagen efterforskes nu som en drabssag, oplyser vicepolitiinspektør Rune Nilsson til Ritzau.
Politiet leder fortsat efter gerningsmanden, som har en relation til den dræbte, uden at de dog er i familie.
Knivstikkeriet foregik lidt efter klokken 18 fredag, hvor offeret - som boede i Nykøbing Falster - og en yngre mand kom i klammeri på en parkeringsplads.
Gerningsmanden trak en kniv og stak den 32-årige, hvorefter han flygtede fra stedet.
Kræmmermarkedet ved Døllefjelde-Musse er en af årets største begivenheder på Lolland og trækker normalt mere end 100.000 gæster til fordelt på de fire dage, det varer.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker