To mænd havde en kniv fremme og brugte den, da de torsdag morgen trængte ind hos en 30-årig mand i Svendborg.
Politiet efterlyser vidner, som kan hjælpe med opklaringen af røveriet, som er fundet sted i "narkokredse".
I Wiggers Park passer den 30-årige mand en bekendts lejlighed.
Da han ved ni-tiden åbnede døren, trængte to gæster ind til ham.
Den ene beskrives som muskuløs, den anden er spinkel af bygning. Begge var iført mørke elefanthuer.
- Vi formoder, at nogen må have set de to mænd enten ankomme eller forlade området, siger vicepolitikommissær Per Sterobo fra lokalpolitiet i Svendborg.
Det var formentlig kun i forbindelse med selve røveriet, at de havde elefanthuerne på.
Den spinkle mand var iført en blålig H20 trøje med en hvid stribe over brystet.
Den 30-årige blev snitet med en kniv på begge arme, halsen, brystet og på ryggen. Der er tale om overfladiske skader, lyder det fra politiet.
Røverne krævede at få penge og narkotika, men måtte nøjes med mindre end 1000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker