Offer udpeger formodede røvere over for politiet
En 28-årig mand blev onsdag aften udsat for hjemmerøveri, da tre gerningsmænd trængte ind i den unge mands hjem. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere gerningsmænd trængte ind i hjemmet hos en 28-årig mand. Her tæskede de ham og stjal hans mobiltelefon.
En 28-årig mand blev onsdag aften udsat for røveri i sit hjem i Kaas.
Tre gerningsmænd trængte ind i mandens hjem, hvor de tæskede ham og stjal hans mobiltelefon. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jess Falberg, der tilføjer, at offeret fik skader i hovedet ved overfaldet.
Én person er anholdt og sigtet i sagen. Politiet har endnu ikke fundet frem til de to andre gerningsmænd.
Det lykkedes politiet at finde den nu anholdte med hjælp fra den 28-årige mand.
- Det var faktisk forurettede selv, der godt vidste, hvem gerningsmændene var, siger Jess Falberg.
Den anholdte, der i forvejen er kendt af politiet, er sigtet for røveri og fremstilles ved et grundlovsforhør i Retten i Hjørring torsdag eftermiddag.
Jess Falberg kan ikke oplyse, hvorledes den anholdte forholder sig til sigtelsen.
Ifølge TV2 Nords oplysninger er den sigtede en 55-årig mand fra lokalområdet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde