Den børneporno-sigtede officer fra Forsvarskommandoen havde et par brugte trusser til et barn i syv-otteårsalderen i inderlommen, da betjente fra Københavns Politi sidste år anholdt ham på hans arbejdsplads.
Det kom frem, da Københavns Byret mandag indledte sagen mod den fremtrædende officer.
Selv nægter officeren alt og forklarer, at han er optaget af sm-sex og derfor indgik i rollespilsagtige sexlege med en voksen kvinde.
- Og trusserne blev også brugt i forbindelse med rollespillet, forklarede han mandag i retten.
Ifølge politiet har søværnsofficeren distribueret knap en halv times børneporno fra sin computer og desuden truet en 14-årig pige med voldtægt og pisk via et chatprogram. Han skal også have blottet sig for pigen via et webcam.
Af de groveste anklager er også, at familiefaren i sommeren 2008 forsøgte at få en kvinde til at skaffe ham en pige på otte år, som skulle bedøves og derefter voldtages og på anden måde sexmisbruges.
Samtlige anklager afviser officeren med henvisning til sit seksuelle rollespilsunivers.
Sagen fortsætter ugen ud med forventet dom fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker