Minimum tre år og ni måneders fængsel siger anklageren. Frifindelse siger forsvareren. En højtstående officer i Forsvarskommandoen må tilbringe de næste 10 dage i dette spændingsfelt. Først den 26. oktober vil Københavns Byret afsige dom over officeren, der er tiltalt for børneporno og forsøg på voldtægt af mindreårige piger.
Manden hævder sin uskyld. Men føler sig allerede straffet, sagde han, da dommeren gav ham det sidste ord:
- Denne sag har haft store personlige omkostninger for mig. Bare ved at læse de daglige aviser føler jeg mig allerede straffet, erklærede han.
Men står det til anklageren, skal han altså flere år i fængsel.
- Enten lyver den tiltalte, eller også er han den eneste i dette lokale, der ikke kan se, at han er til små piger og dermed pædofil. Han havde direkte hensigt til at begå de overgreb, han er tiltalt for, siger anklager Jakob Buch-Jepsen og nævner, at manden ville voldtage en pige og "hænge hende op på en væg og piske hende".
Officeren og familiefaren er tiltalt for at true kvinder til at skaffe ham små piger til seksuel udnyttelse. Men det var alt sammen bare rollespil og fantasier mellem ham og kvinderne, hævder officeren, som - ikke overraskende - fik støtte af sin forsvarer, Hanne Gullitz:
- Man må gerne tænke på noget, der går ud over andre mennesker, og dele disse tanker med andre. Der er ingen grund til at skamme sig over sine fantasier, uanset hvor frastødende de måtte forekomme, siger forsvareren.
Hvis officeren ikke opnår frifindelse, mener hun, at en straf bør være udstået med de fire måneder i varetægtsfængsel, som manden har været anbragt i fra juli 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker