Ofrer for voldsepisoder, indbrud og røverier sidder ofte tilbage med en frustreret følelse over, hvorfor det netop lige skulle ramme dem. Derfor åbnede politiet i foråret 2010 op for det såkaldte konfliktråd, hvor ofre og gerningsmænd har mulighed for at mødes med og tale med hinanden.
Og mange har benyttet sig af muligheden. I hvert fald kalder Helle Kristoffersen, der er vicepolikommissær og konfliktrådskoordinator for Lolland-Falster, konfliktrådet for en 'lille succes'.
- Det betyder meget for ofrene at mødes med gerningsmanden, og dermed også det 'monster' de mange gange har fået sat op inde i hovedet. De oplever i stedet, at der er et menneske i den anden ende, der har en forklaring og mange gange også en undskyldning til dem, siger Helle Kristoffersen.
Der blev i alt afholdt 19 konfliktråd på Lolland-Falster i 2011, og derfor gøres det nu til et permanent tilbud. Konfliktrådene håndteres på Lolland-Falster af fire personer, der ikke til dagligt arbejder hos politiet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde