Også døde køer drevet i land i Sverige

Foto: Birgitta Andersen

Det er ikke kun ved Lollandsk kyst der er skyllet døde køer i land. Også i Sverige er køer drevet i land.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ligesom Folketidende mandag kunne fortælle om fundet af to døde køer på den sydlollandske kyst, er der indenfor den seneste tid fundet tre køer ved den sydsvenske kyst.

Det fortæller Metroxpress.

Ifølge mx.dk blev den første døde ko i Sydsverige opdaget uden for byen Gislöv nytårsaften. Fire dage senere blev den næste fundet ved Smygehuk, og dagen efter den tredje ko ved Beddingestrand.

Tidsmæssigt stemmer det godt overens med fundet af de døde køer ved henholdsvis Rødbyhavn kort før nytår, og ved Hyllekrog lørdag.

Ingen af de fem køer har været forsynet med de øremærker, der ellers ville kunne lede frem til ejeren. De svenske køer har ligefrem fået snittet mærkerne ud af øerne.

At der også er fundet ilanddrevne køer i Sverige, får nu Lolland-Falster Brandvæsent til at anmelde de lokale fund til politiet.

Ifølge mx.dk er de svenske fund overdraget til politiet - hvor man foreløbig står på bar bund.