Økse-kvæstet mand er næppe dansk klatrer
Svensk politi oplyser på sin hjemmeside, at man er kommet en mand i det nordlige Sverige til undsætning i nærheden af det område, hvor en dansk klatrer forsvandt onsdag.
Manden er kvæstet efter at have ramt sig selv i benet med en økse og er blevet bragt til et nærliggende hospital med helikopter.
Der er dog næppe tale om danskeren, fortæller en journalist fra det lokale medie Norrländska Socialdemokraten.
De svenske myndigheder har ledt efter den 19-årige mand, siden han forsvandt på en ellers ukompliceret rute onsdag, skriver svensk politi på sin hjemmeside.
Han havde sammen med sin danske kammerat netop forladt Kutjaure fjällstuga, og de to slog fælles lejr to til tre kilometer væk.
Den efterlyste dansker besluttede sig for at tage en tur til Allak-toppen, mens hans kammerat blev tilbage ved lejren.
Men da han ikke var vendt tilbage fem timer senere, blev kammeraten urolig og kontaktede politiet.
Det har ikke været muligt at træffe svensk politi søndag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde