En 29-årig somalier er i Vestre Landsret kendt skyldig i forsøg på drab og terror for et økseoverfald i bladtegneren Kurt Westergaards hjem.
Det var den 1. januar 2010, at manden trængte ind i Muhammedtegnerens hus i Viby ved Aarhus bevæbnet med en økse og en kniv. Og dermed gjorde han sig skyldig i såvel drabsforsøg som en terrorhandling.
Det afgjorde et nævningeting i Vestre Landsret tirsdag. Tre nævninge mente, at der ikke var tale om terror, men afgørelsen følger flertallets vurdering.
Efter skyldigkendelsen tager landsretten fat på strafudmålingen, og straffens længde ventes afgjort onsdag.
Somalieren, den 29-årige Muhudiin Mohamed Geele, fik i Retten i Aarhus ni års fængsel.
Den straf har anklagemyndigheden i landsretten krævet skærpet, så den kommer på linje med de 12 års fængselsstraf, der er givet i andre terrorsager.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned