Mange hemmelige telefonaflytninger foretaget af PET afslører, at den 29-årige øksemand i Kurt Westergaard-sagen havde en plan.
Hvad planen gik ud på, fremgår bare ikke klart af samtalerne mellem den tiltalte, hans hustru i Danmark, en hustru i Somalia og andre i Somalia.
En del af samtalerne på arabisk blev afspillet i retten mandag med efterfølgende dansk oversættelse.
Den tiltalte gentog, at han ganske rigtigt havde en plan: Det var at true og skræmme bladtegner Kurt Westergaard, ikke at slå ham ihjel.
- Jeg kan dø i morgen. Du skal ikke regne med mig hele dit liv, siger han i en samtale med sin hustru i Aalborg den 23. december 2009.
Anklager: Hvorfor sagde du det til din kone?
- Jeg mente, at hun skulle sørge for at få styr på tingene, økonomien og børnene, og at hun ikke kunne regne med mig hele tiden, forklarede somalieren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde