Øksemands forsvarer: Ingen hensigt om drab
Da en 43-årig mand angreb to ansatte på et jobcenter i Helsingør tidligere i år, var det ikke hans hensigt at dræbe dem.
Det siger mandens forsvarer Poul Ege Poulsen under sin procedure i Retten i Helsingør tirsdag formiddag.
- Hvis han havde til hensigt at dræbe, så havde han ikke opgivet at slå løs på den ene ansatte, som bare stod og tog imod slag, for at løbe efter den anden, siger han.
Sagen mod den 43-årige øksemand begyndte mandag, hvor anklageren fortalte, at manden ikke er vurderet til at være sindssyg. Derfor er han egnet til en normal straf, mener anklager Tina Davidsen.
Hun mener - modsat forsvareren - at den 43-årige var bevidst om sin gerning, da han gik amok på de to ansatte.
- Tiltalte havde måske ikke drab til hensigt, men han kunne klart indse, at det var en mulighed, da han løfter øksen og rammer oppefra, siger anklager Tina Davidsen.
Hun understreger, at manden ikke gjorde noget, der tyder på, at han kun ville straffe de to ansatte - hans valg af våben, antallet af slag og det faktum, at han ikke slog ud mod benene i stedet, taler imod det.
Desuden nævner anklageren, at han ikke stoppede med at slå af sig selv. Men de mange slag skyldes udelukkende frustration, argumenterer forsvareren.
- Det gik muligvis voldsomt til værks, men man skal også huske på, at der ligger en kæmpe frustration bag angrebet, siger forsvarer Poul Ege Poulsen.
Han understreger, at manden igennem flere perioder siden 2009 har stået uden arbejde og følt, at jobcentret ikke hjalp ham.
Brevet om, at han var blevet afmeldt kontanthjælp, som han fik dagen inden angrebet, var den sidste dråbe, der fik bægret til at løbe over.
- De har behandlet mig dårligt gennem flere år. Jeg besluttede derfor, at jeg ville straffe dem, hvis jeg fik endnu et negativt svar, sagde den tiltalte øksemand i retten mandag.
Der kommer dom i sagen tirsdag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned