Anklagemyndigheden udvider nu sigtelserne mod den 78-årige mand fra Brønderslev, som er fængslet for pædofile overgreb.
- Jeg kan bekræfte, at der er rejst nye sigtelser, siger politikommissær Lars Nørskov Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Der er tale om to nye sigtelser: De går på, at den ældre mand skulle have haft samleje med en dreng samt anden kønslig omgang end samleje med en anden dreng.
Manden nægter sig skyldig i de nye anklager ifølge Nordjyske. Avisen skriver desuden, at de to mindreårige drenge er den ældre mands biologiske børnebørn.
Den ældre mand sidder allerede fængslet for seksuelle overgreb mod en i dag 11-årig pige og hendes lillebror. Han begæres torsdag varetægtsfængslet i yderligere fire uger.
Derudover sidder en 47-årig mand fængslet i den uhyggelige misbrugssag, der går under navnet Brønderslev 2.
Nordjyllands Politi løslod onsdag to mænd på 29 og 31 år, som blev varetægtsfængslet den 2. december for seksuelle overgreb mod en pige.
Ifølge chefanklager Søren Gade var betingelserne for varetægtsfængsling ikke længere opfyldt.
Det grundlag er dog fortsat til stede, når det gælder de to andre sigtede i sagen, lyder det.
Før den verserende sag var den 78-årige mand i forvejen opført i politiets strafferegister: Han blev i 2007 dømt for pædofile overgreb i løbet af 1990'erne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned