Olieforurening i Kolding var algesuppe

En olieforureningsalarm i Kolding Fjord er afblæst. Det viser sig, at der var tale om en kilometerlang bræmme af alger, som blev forvekslet med olie.

En lystsejler slog ellers alarm søndag aften, da han opdagede bræmmen.

- Men det var ikke olie. Det er en algesuppe, siger vagtchef Bent Hedeager Nielsen fra Sydøstjyllands Politi til politiken.dk.

Algesuppe er et kendt fænomen i sommervarmen, og den ventes at gå i opløsning af sig selv.

/ritzau/

Olieforureningsalarm i Kolding Fjord afblæst. Der var tale om en kilometerlang bræmme af algesuppe, som ventes at opløse sig selv.

Offentliggjort Sidst opdateret