Oliespild ved Nørre Alslev

Guldborgsund Redningsberedskab måtte mandag morgen ud og hælde 23 sække olieabsorberende grus på vejen flere steder mellem Nørre Alslev og Eskilstrup.

En knallertkører anmeldte omkring klokken 10, at han havde været ved at vælte på grund af noget olie på vejen, og Guldborgsund Redningsberedskab kørte derfor ud for at kigge på det.

- Oliespildet blev observeret på en strækning fra krydset Skovvej/Smedevej i Nørre Alslev og ned til krydset Tårngade/Vestergade i Eskilstrup. Der var intet på de lige strækninger, så spildet er sandsynligvis sket, hver gang vedkommende har bremset op, siger indsatsleder Bjarne Andersen.

Hvem der var årsag til spildet, har man ifølge indsatslederen ikke kunne finde ud af.

Foto: Arkivfoto: Per Houby

Guldborgsund Redningsberedskab rykkede mandag ud til et mindre oliespild mellem Nørre Alslev og Eskilstrup.

Offentliggjort Sidst opdateret