Oliespor på to kilometer

Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto

Det var noget af et oprydningsarbejde, der ventede brandfolkene i Nakskov i går.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brandfolkene i Nakskov kom på næsten tre timers arbejde, da der klokken 14.16 i går kom melding om olie på vejen.

Det viste sig, at vakuumpumpen på en renovationsbil var gået i stykker.

Det resulterede i, at godt og vel 30 liter olie var spredt på en to kilometer lang strækning fra Løjtoftevej ved Skovsgårdsvej til Skydebanevej, hvor renovationsbilen holdt.

Brandfolkene fik hjælp af en fejemaskine fra kommunen til arbejdet.