Olieudslip ved Maribo

Foto: Brandvæsnet forebyggede mod nye udslip. Foto: Per Houby

Defekt kobling slap dieselolie ud

Offentliggjort Sidst opdateret

Lolland Brandvæsen blev onsdag middag kontaktet af kommunens miljøvagt, som havde opdaget et olieudslip ved en ejendom på Skibevejen.

Det var tilsyneladende en defekt sammenkobling af nogle slanger, der havde fået mellem 60 og 120 liter dieselolie til at løbe ud.

Brandvæsnet samlede den forurenede sne op og lagde kattegrus ud, så eventuelle nye udslip ville blive suget op.

Siden skal der graves noget forurenet jord væk.