Ombudsmand ønsker bedre forhold for børn i kvindefængsel
Udendørs areal for børn i Jyderup Fængsel har ingen legeredskaber.
Der kniber med ordentlige forhold for de børn, der bor hos deres frihedsberøvede mødre i fængslet i Jyderup.
For eksempel er der ingen udendørs legeredskaber til børn på et grusbelagt gårdareal.
Det konstaterer Folketingets Ombudsmand efter et tilsynsbesøg i fængslet. Det er gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Dignity - Dansk Institut mod Tortur.
I fængslet er der både en åben og lukket afdeling, og der er etableret familiepladser.
Siden oktober 2021 har tre indsatte haft deres barn hos sig, oplyser Folketingets Ombudsmand onsdag.
Men i ingen af de tre sager var sagsbehandlingen i top. Der forelå ikke de nødvendige vurderinger, som reglerne tilsiger. Desuden fremstod ansvarsfordelingen internt i Kriminalforsorgen ifølge ombudsmanden uklar.
Ombudsmand Niels Fenger anbefaler, at fængslet får lavet retningslinjer om sagsbehandlingen.
Tilsynet er udført af ombudsmandens børnekontor, og de oplevede, at de ansatte er opmærksomme på børnenes trivsel. Men det kniber, fordi der er usikkerhed om personalets opgaver.
I vinter kritiserede formanden for Fængselsforbundet, at børn opholder sig i fængsler.
- Vi er ikke uddannet til det, og vi har ikke rammerne til det. Jeg mener under alle omstændigheder, at det er forkert at anbringe børn i et fængsel eller et arresthus, sagde Bo Yde Sørensen til Radio 24/7.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde