OMFATTENDE TYVERI FRA EJENDOM

Arkivfoto: Anders Knudsen

Tyvene holdt bestemt ikke igen, da der forleden var indbrud i en ejendom på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var ikke småting, der blev stjålet, da der forleden var indbrud i en ejendom på Skørringe Skovvej lidt vest for Maribo.

Tyveriet er sket i perioden mellem 26. august og 31. august klokken 11, og gerningsmændene er stukket af med noget værktøj, nogle fælge, sodavand, forskellige hvidevarer, en ikke nærmere angivet mængde brændstof, forskellige haveredskaber samt en trailer.

Traileren har registreringsnummeret XC 4089, og de stjålne effekter anslås at have en samlet værdi på mindst 25.000 kroner, oplyser afdelingen for lokal efterforskning hos politiet i Nakskov.