Omfattende tyveri fra landejendom

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Tyvene brugte tilsyneladende en reservenøgle til at komme ind.

Offentliggjort Sidst opdateret

I forbindelse med et indbrud på en landejendom på Hothersvej ved Nørre Tvede nord for Horslunde har tyvene haft god brug for den trailer, der er blandt de stjålne effekter.

Indbruddet er sket mellem 25. september klokken 15 og fredag 9. oktober klokken 15.10, og tyvene har tilsyneladende gjort brug af en reservenøgle gemt på stedet.

Fra huset er stjålet tv, køleskab, vaskemaskine og tørretumbler, og udenfor og fra en lade er stjålet en motorcykel - og en trailer.
Nu er politiet blandt andet ved at se overvågningsmateriale igennem.