Område kortvarigt afspærret

Foto: Claus Hansen

Et område i Nykøbing var torsdag eftermiddag spærret i en times tid på grund af en politiforretning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Borgere, der forsøgte at komme til og fra pizzeriaet La Palma på Søvej i Nykøbing eller gangtunnellen lige ved siden af, blev torsdag kort før middag mødt af rødt-hvidt afspærringsbånd fra politiet.

Politiet valgte at afspærre et område omkring Bispegades udmunding i Søvej samt et stykke af Søvej i en god times tid for at skabe arbejdsro i forbindelse med en indsats i området.

Ifølge politiets indsatsleder var der tale om en politiforretning, hvor man skulle tale med en borger. Det hele forløb udramatisk, og ved 13.45-tiden blev afspærringerne hævet igen. Politiforretningen havde ikke noget med pizzeriaet at gøre.

Foto: Claus Hansen
Politiet var til stede med en række betjente. Foto: Claus Hansen