Området omkring Tivoli var uden strøm en halv time
Kortslutning forstyrrede elforsyningen til det indre København. 1500 husstande var berørt, men kun kortvarigt.
Området omkring Tivoli var uden strøm i en halv time søndag aften, da en strømafbrydelse ramte det indre København.
Radius Elnet oplyser, at omkring 1500 kunder var berørt.
Strømafbrydelsen begyndte klokken 18.20. Den ramte kortvarigt Vesterport Station, hvor S-togsdriften er afhængig af elektricitet.
En nødforsyning betød, at man undgik de store driftsforstyrrelser. DSB meldte dog om længere rejsetid på strækningen mellem Dybbølsbro og Svanemøllen.
De fleste kunder fik strømmen tilbage omkring klokken 18.50.
Ved 19-tiden manglede cirka 200 kunder stadig at få strømmen retur. Hos dem ventes elforsyningen normaliseret inden klokken 20.30, oplyste Radius Elnet.
Ved 20.30-tiden meddeler selskabet, at det trækker ud med at få strømmen tilbage til de sidste kunder i det indre København. Radius Elnet forventer nu, at strømmen er tilbage inden klokken 22.
Årsagen til strømafbrydelsen er en højspændingsfejl, fremgår det af hjemmesiden radiuselnet.dk.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde