Østjyllands Politi sender sagen om fodboldspilleren Arek Onyszkos bog Fucking Polak videre til efterforskning hos Københavns Politi.
Det skyldes, at Fucking Polak er udgivet i København, hvis politi derfor står med ansvaret for at vurdere målmandens udtalelser om bøsser i bogen.
- Den bliver sendt til København i dag, siger politikommissær Aksel Mølsted i Østjyllands Politi, som modtog anmeldelsen mod Onyszko fra en borger og i første omgang afviste at efterforske mod Arek Onyszko for hans udtalelser om homoseksuelle.
Men siden vendte politiet på en tallerken og tog sagen op igen.
Anmelderen, Martin Johannes Nordkvist, mener, at Onyszkos udtalelser om homoseksuelle er en overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b om hadefulde udtalelser om bøsser.
"Jeg hader bøsser. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er så fucking klamt", siger Onyszko i bogen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker