Omtalt voldtægt fra Herfølge kommer ikke for Højesteret
Tre mænd, der i byretten blev frifundet, men i landsretten dømt for voldtægt, kommer ikke i Højesteret.
Tre unge mænd får ikke lov til at gå til Højesteret med en meget omtalt voldtægtssag fra Herfølge.
De tre blev i byretten frifundet for voldtægt, men dømt i Østre Landsret.
De søgte derefter Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, men det har nævnet nu afslået.
Forbrydelsen fandt sted en nat i september 2014 på en græsplæne ved et forsamlingshus i Herfølge. Her var både de dengang 17-årige drenge og den 17-årige pige til fest.
I både by- og landsret har de unge mænd erkendt, at de til festen i varierende grad var seksuelt sammen med pigen, men de har insisteret på, at hun medvirkede frivilligt.
Omvendt har kvinden forklaret, at hun var så påvirket af alkohol og mangel på insulin, at hun ikke var i stand til at sige fra.
I april frifandt en enig domsmandsret i Retten i Roskilde frifandt de tre unge mænd, da man ikke fandt det bevist, at kvinden ikke var i stand til at sige fra.
Anklagemyndigheden ankede sagen, og i august fandt en ligeså enig landsret de unge mænd skyldige i voldtægt og idømte dem op til otte måneders fængsel.
De tre teenagere ville derefter gerne have landets højeste domstol til at tage stilling til sagen.
Det kræver imidlertid en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, som torsdag oplyser, at man har givet de tre afslag på ansøgningen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde